Velkommen Evald Hamzic!

Vi er glade for at kunne byde endnu en ny medarbejder velkommen til Synerity. Det er vores nye account manager, Evald Hamzic, som har en mangeårig baggrund inden for kundeservice, salg og ledelse. Her har han opbygget en stærk forståelse for både kundens behov og for, hvordan man skaber velfungerende processer bag kulisserne. Evald har stor erfaring med roller, hvor relationer, kommunikation og udvikling har været i centrum - og siger, at han trives bedst, når han kan kombinere struktur med kreativitet og udvikling.

Hvorfor Synerity?
- Synerity repræsenterer meget af det, jeg tror på: Samarbejde, nysgerrighed og læring som drivkraft for udvikling. Jeg er inspireret af, hvordan I kombinerer teknologi og menneskelig forståelse for at skabe værdi for kunderne. Kulturen føles ægte - åben, hjælpsom og fremadskuende - hvilket får mig til at se Synerity som et sted, hvor jeg både kan bidrage og fortsætte med at vokse.

Hvordan håber du at kunne bidrage til organisationen?
- Jeg vil gerne bidrage med struktur, energi og til at styrke kundeoplevelsen. Med min erfaring inden for service, salg og kommunikation ser jeg hurtigt løsninger, hvor jeg gerne omsætter indsigter til konkrete resultater og muligheder for at forenkle og effektivisere arbejdet - uden at miste det menneskelige touch. Jeg tror også på styrken i små forbedringer hver dag - de skaber store forskelle over tid, både for kunder og internt.

Hvordan foretrækker du at bruge din fritid?
- Jeg bruger meget tid på personlig udvikling og velvære - jeg nyder at kombinere træning og kolde bade, at reflektere og at finde en balance mellem præstation og restitution. Naturen har en vigtig plads i mit liv, og det samme har samværet med familie og venner. Som forælder til tre er meget af min fritid fyldt med energi og bevægelse - hvor vi er aktive i alt fra fodbold og basketball til gymnastik og svømning. Jeg får meget glæde og inspiration af at være til stede i børnenes udvikling og i de møder og oplevelser, der følger med.

næste
næste

Synerity kåret til Gazelle-virksomhed 2025